• Dansk
  • English
  • Deutsch
Printer venlig version

Handelsbetingelser

Fitting Landsbyferie

Frederikshåbvej 2
6623 Vorbasse
CVR: 20 06 94 81
Mail: kontakt@fitting-landsbyferie.dk

Telefon: +45 87 47 00 00

Mobil: + 45 20 23 23 74

 

Prisen er inkl.:   Moms, el, vand, varme, slutrengøring, trådløst internet samt kabel TV
Ankomst og afrejse:   Ankomst tidligst kl. 15.00. Afrejse senest kl. 11.00.
Betalingsbetingelser:   Straks ved modtagelse af ordrebekræftelse/lejebevis.
Kontortider:   Mellem kl. 9.00 og 11.00 samt 15.00 til 17.00. I kontortid er det også muligt at afhente billetter. Herudover kan vi altid træffes på telefon og mail.
Ordrebekræftelse:   Fremsendes efter booking som separat mail. Er ordrebekræftelsen/lejebeviset ikke modtaget som oplyst ovenfor, bedes I kontakte udlejer.
Nøglekode:   Der vælges en nøglekode som fremgår af lejebeviset. Gælder for det bestilte ophold.
Høj-stol:   Der er en høj-stol i lejligheden.
Puslebord:   Kan lånes.
Vaskemaskine og tørretumbler:   Findes i fællesrum til fri afbenyttelse. Vaskepulver kan købes eller man kan medbringe.
Sengelinned:   Man skal bruge sengelinned. Man kan selv medbringe, bestille ved booking eller det kan lejes når man kommer frem.
Allergivenligt:   Ja.
Handicapvenligt:   Ja.
Røgfrit:   Ja.
Husdyr:  

Ikke tilladt. 

Tilkøbsmuligheder/Ekstra ydelser
Linnedpakke:   DKK 75,00 pr. person pr. ophold. (inkl. sengelinned og 2 håndklæder.)
Weekendseng:   DDK 75,00 skal forudbestilles. Medbring selv dyne + pude og linned
Generelt
Afbestilling:  

Før opholdets begyndelse kan du til enhver tid afbestille lejeaftalen. Afbestillingen skal ske skriftligt eller pr. e-mail til Fitting Landsbyferie med angivelse af årsag til afbestilling. Afbestillingen gælder først, når Fitting Landsbyferie har modtaget og bekræftet den. Følgende afbestillingsgebyr vil blive opkrævet til at dække Fitting Landsbyferies udgifter og erstatningskrav.

Fra 59 – 35 dage før lejemålets påbegyndelse: 50 % af totallejen dog mindst DKK 500,00.

Fra 34 dage til og med ankomstdagen eller senere og ved udeblivelse: 100 % af totallejen.

Såfremt lejligheden fraflyttes før lejemålet udløber, vil indbetalt leje ikke blive tilbagebetalt.

Lejerens ansvar:   Lejeren er forpligtet til at respektere ordensbestemmelserne gældende for Fitting Landsbyferie. Lejeren hæfter fuldt ud for lejlighedens inventar og evt. mangler og beskadigelser påført af lejeren, afregnes ved afrejse. Den person, der har indgået lejemålet, hæfter også for skader forvoldt i lejeperioden af lejlighedens øvrige beboere! Der må i lejligheden maksimalt bo det antal personer, der er angivet på bekræftelsen/fakturaen.
Rengøring:   Den daglige rengøring påhviler lejeren. Slutrengøring foretages af Fitting Landsbyferie og er inkl. i prisen, forudsat at lejligheden efterlades i opryddet stand, at affaldet er deponeret i container, gulvene fejet, at service er vasket op og sat på plads, samt at ovn, køleskab og grillen er tømt og rengjort.
Reklamationer:  

Evt. reklamationer skal for at blive behandlet fremsættes straks efter ankomst eller umiddelbart efter fejlens opståen. Krav om erstatning skal skriftligt meddeles Fitting Landsbyferie indenfor 5 dage efter opholdets afvikling.

Særlige bestemmelser:   Fitting Landsbyferie er ikke ansvarlig, hverken for direkte eller indirekte skader eller tab vedr. personer eller løsøre opstået under ophold på stedet. Legepladsen kan benyttes at alle lejere ved de 10 lejligheder og sker under eget ansvar. Fitting Landsbyferie kan ligeledes ikke gøres ansvarlig for udefra kommende omstændigheder, som påhviler gæsternes ophold, eksempelvis forhold omkring lejlighederne eller omstændigheder som Fitting Landsbyferie ingen indflydelse har på – samt i tilfælde af force majeure.